Målgruppe: Kurset er målrettet personer, der har indgået uddannelsesaftale med arbejdsgiver om gennemførelse af Stilladsmontøruddannelsen og har bestået AMU-kurset "49866 Intro til beregningskrævende stilladser, trin 1". Eller har tilsvarende erhvervskompetencer.
Beskrivelse:
Ved opstilling af beregningskrævende stilladser højere end 3 meter kan deltageren:
Medvirke ved sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig montage af alle former for teltoverdækninger og totalinddækninger.
Forstå og kontrollere specifikationerne for en påtænkt totalinddækning eller teltoverdækning, herunder styrke og stabilitetsberegninger.
Medvirke ved forsvarlig opstilling, ændring og nedtagning af totalinddækninger og teltoverdækninger, herunder foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning bl.a. ved brug af personlige værnemidler.
Deltagerne er bekendt med, hvordan totalinddækning og teltoverdækning kan påvirke stabiliteten for et stillads samt om andre forhold, der kan have betydning, fx vejret.
Deltagerne kan vurdere:
Hvilke risici, der er forbundet med montage af teltoverdækninger og totalinddækninger af beregningskrævende stilladser.
Omfanget af etablering af sikker færden på og i nærheden af over- og inddækninger.
Deltageren kan i arbejdet efterleve Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017, bilag 11 - Niveau 2.4, samt Bekendtgørelse nr. 1516 af 12/12/ 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 37, “Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning”.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job, inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen samt anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. Deltagerens handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde.
Deltageren kan forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning med baggrund i viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden.
Deltageren kan indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BAR.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til bygningsarbejdere og personer, der i deres jobfunktion anvender faldsikringsudstyr. Deltageren har kursusbevis fra uddannelsen 44465 Anvendelse af faldsikringsudstyr eller har tilsvarende kompetence.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Udarbejde en plan for evakuering af en faldsikret kollega.
Yde førstehjælp ved hængetrauma.
Anvende personligt faldsikringsudstyr.
Vælge egnet udstyr i en situation, hvor en faldsikret kollega inden for bygge-/anlæg og industri skal evakueres og reddes, ud fra kendskab til gældende lovgivning, herunder AT-vejledninger og EN-standarder.
Målgruppe: Kurset er målrettet personer, der har indgået uddannelsesaftale med arbejdsgiver om gennemførelse af Stilladsmontøruddannelsen og har bestået AMU-kurset: "44004 Systemstilladser - opstilling mv". Eller har tilsvarende erhvervskompetencer.
Beskrivelse:
Deltageren kan medvirke ved opstilling af beregningskrævende stilladser højere end 3 meter under vejledning af en eller flere uddannede stilladsmontører.
Deltageren er bekendt med metoder til beregning af styrke og stabilitet for et stillads og til andre forhold af betydning, fx vejret.
Deltageren kan vurdere:
Hvilke risici, der er forbundet med montage af beregningskrævende stilladser.
Omfanget af etablering af sikker færden på og i nærheden af stillads.
Hvilke belastninger, som stilladset skal kunne klare, så der ikke opstår risiko for personskade eller nedstyrtning.
Hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal foretages inden arbejdet påbegyndes, herunder ansvarsfordeling, afspærring, skiltning m.m.
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal fortages i forhold til forbipasserende/tredje part.
Deltageren kan:
Arbejde sikkert og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Udvise korrekt sikkerhedsmæssig adfærd ved opstilling og nedtagning af beregningskrævende stilladser, der følge gældende regler fra Arbejdstilsynet.
Deltageren kan i arbejdet efterleve Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 29/11/2017, bilag 11 - Niveau 2.3, samt Bekendtgørelse nr. 1516 af 12/12/ 2010 om bygge- og anlægsarbejde, § 37, “Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning”.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.
Beskrivelse:
Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.
Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.