Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.
Beskrivelse:
Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.
Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.
Målgruppe: Alle medarbejdere, som arbejder ved drifts-, vedligeholds- og anlægsarbejder samt ombygninger af vejanlæg på statsvejnettet hos entreprenører og ledningsejere, og som skal udføre afmærkning af vejarbejder, skal være i besiddelse af enten uddannelsesbevis "Vejen som arbejdsplads" - Certifikat (AMU) eller Vejen Som Arbejdsplads Trin I eller II (Vej-EU).
Beskrivelse:
Deltagerne har kendskab til:
Love og bekendtgørelser, herunder:
Færdselsloven
Arbejdsmiljøloven
Bekendtgørelse for afmærkning af vejarbejder
Bekendtgørelse for vejafmærkning
Bekendtgørelse for anvendelse af vejafmærkning
De grundlæggende regler og vejledninger for afmærkning af vejarbejder, herunder:
Kant- og baggrundsafmærkning
Relevante færdselstavler
Prioritering og signalregulering
Afmærkningsvogne
Principper, regler og vejledninger for opstilling og nedtagning af afmærkning, herunder:
Rækkefølge for opstilling og nedtagning
Opbygning af tavlestandere
Placering af tavlestandere i tværprofilet
Brug af arbejdskøretøjer
Arbejdsmiljø ved vejarbejder, herunder:
Sikker adfærd på vejen
Beskyttelsesniveauernes indhold og anvendelsesmuligheder
Identificering af påkørselsfare og faktorer der har betydning for denne
Valg af tilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå faren for påkørsel
Deltageren kan:
Læse og forstå en afmærkningsplan
Planlægge afmærkning ved vejarbejder af mindre omfang
Deltage i planlægningen af arbejdsmiljøet ift. faren for påkørsel ved vejarbejder
Udføre afmærkning der overholder lovbestemte krav samt øvrige vejledninger, herunder:
# Opstille og nedtage afmærkning på en sikker måde for både vejarbejdere og trafikanter
# Placere færdselstavler og øvrig afmærkning, så de overholder lovbestemte krav
Kontrollere at et vejarbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ift. faren for påkørsel samt være medvirkende til at eliminere eventuelle ulykkesfaktorer